Brænding Af Træ
- Raku brænding af Decorus træ - YouTube
- Vikingernes afsvedede træimprægnering bliver brugt igen | Ingeniøren
- Af
- Branding af trae de
Du kan læse mere på Ornamental Turners International, Ornamental Turning og Ornamental Turning Center. Effekter der minder lidt om 'rigtig ornamental turning' kan opnås med specialværktøj som Robert Sorbys spiral- og teksturdrejningssystem. Jeg har ikke selv erfaring med den type værktøj, men jeg har planer om at prøve at lave noget selv. Indboring af træ Ved at bore huller i emnet inden det er færdigdrejet og lime runde stykker træ ind i hullerne, kan man opnå en meget virkningsfuld dekoration. Til højre er vist et eksempel med palisander indboret i bøg. Emnet er først drejet rundt, derefter er træstykkerne indboret, og så er emnet drejet færdigt. De runde træstykker, der skal indbores, kan nemt laves i alle størrelser på drejebænken. Farvning med træ Farvede striber kan laves ved at presse et stykke træ, der er formet som en flad tilspidset pind, ind mod det roterende emne. Ibenholt og wenge giver mørke/sorte farver, rosentræ (palisander) giver en rødlig farve. Purpleheart og padauk kan også bruges, og sikkert mange, mange andre.
Raku brænding af Decorus træ - YouTube
Til byggeriet af besøgsbygningen Müritzeum, der ligger ved Tysklands største sø, måtte arkitekterne finde nogen, der kunne levere 20. 000 løbende meter afsvedet lærketræ til facaden. Men nu starter en norsk producent en produktionslinje op, der kan levere afsvedet træ til flere projekter. (Foto: Müritzeum/Klaus Steindorf-Sabath) Illustration: Mûritzeum/Klaus Steindorf-Sabath »Da vikingerne byggede deres store haller, brændte de stolpeenderne af i et bål, før de satte dem ned i jorden. De vidste sikkert ikke, hvorfor det beskyttede træet, men det, de reelt gjorde, var at brænde sukkerstoffer ud af træet, så der ikke kan leve mikroorganismer inde i det. « Ifølge Benny Jepsen har især kineserne perfektioneret teknologien. »De har virkelig udviklet noget, der egentlig er ret lavteknologisk, til en meget højteknologisk løsning. De vikler papir rundt om træet og brænder det af, og de ved præcist, hvor mange lag og hvilken typer papir der passer til de forskellige trætyper og tykkelser. « De eksempler, han kender til, handler mest om beskytte træet mod jordlevende organismer, men det giver også god mening at bruge det på facader, mener han.
- Korsbæk på bakke
- Trætjære
- Ginkgo biloba træ
Vikingernes afsvedede træimprægnering bliver brugt igen | Ingeniøren
Så længe de er fugtige, vil man kunne bøje de foldede celler.
Af
I dag fremstilles trætjære ved brænding i en ovn. Siden middelalderen og frem til midten af 1800-tallet var trætjære stort set det eneste produkt til overfladebehandling af udvendigt træværk på bygninger. Linoliemaling blev også brugt, men mest på døre og vinduer og af og til på bindingsværk, især i købstæderne. Til det "grovere" træværk - bræddegavle, porte, døre og lemme - var trætjære almindeligt brugt, og på kirker, klokketårne og møller med spåntage og spån- eller bræddebeklædninger var trætjæren den mest almindelige overfladebehandling. I Danmark fik trætjære en renæssance i 1980-90'erne i erkendelse af moderne materialers uheldige egenskaber ved restaurering og vedligeholdelse af ældre bygninger. Det har i de sidste 10-15 år skabt et stigende marked, og salget af trætjære og antallet af forhandlere er steget. Hvordan påføres trætjære? Trætjære påføres ved maling eller påstrygning, som det også hedder. Trætjære er tung at male med, men du kan gøre den lidt tyndere og dermed lettere at påføre ved at blande rå eller kogt linolie i den.
Hvilke fordele og ulemper er der ved trætjære? Trætjære er et godt overfladebehandlingsmiddel, en slags universalmiddel. Fordele ved trætjære: Trætjære danner en filmagtig hinde på overfladen, som forhindrer fugten i at trænge ind i træet. Indeholder træbeskyttende stoffer, der er udvundet af træ. Er diffusionsåben, dvs. at træet kan "ånde" igennem den. Er et naturligt produkt, så eventuelle rester nedbrydes let i naturen. Ulemper ved trætjære: Er ofte tyk og dermed vanskelig at stryge på træet. Den kan evt. fortyndes eller opvarmes i en støbejernsgryde over åben ild. Lugter stærkt af røg. Tørrer langsomt, og den kan derfor smitte af i lang tid Nedbrydes varieret, så facader ser uens ud. Det sker specielt på steder, som får meget sol. Ændrer træets farve og glød. Farven kan variere fra spand til spand, afhængigt af "brændingen". Det var bl. disse ulemper, der var årsag til, at nye produkter til overfladebehandling af udvendigt træ kunne fortrænge trætjære fra markedet. Kan trætjære bruges på alle træsorter?
Branding af trae de
Du kan eventuelt varme tjærespanden på en grillstarter. Det gjorde jeg da jeg skulle tjære mit spåntag. Stolper i jord holder bedst hvis de er flækkede i stede for savede. Det skyldes flækningen følger årene, hvorved mikrobernes påvirkning reduceres væsentlig. Derfor ser du mange markstolper udført i flækket ubehandlet egetræ. Mange har stået i årtier. Tak for det meget udførlige svar😃 Jeg er blevet anbefalet en blanding af trætjære og linolie med fungicid (forholdet 2:1) Det lyder ikke helt tosset jf din forklaring? Overfladen er brændt. Bl. a for at fjerne sukkerstoffer, der kunne fungere som næring for svampe etc. (Så vidt jeg har forstået) Herefter et de børstet let med en stålbørste Lærk har et højt naturligt indhold af fungicider i bunden form, hvor linolie er et organisk stof der kan virke som substrat for mikroorganismer under de rette omstændigheder. Derfor giver det ingen mening at bruge linolie i forbindelse med træ og jordkontakt. De tilsatte fungicider i linolien er flygtige og har kun kortvarig virkning i et fugtigt miljø som et stolpehul.
Der findes tre forskellige teknikker til at bukke træ. Fælles for dem er, at de bruger varme til at overkomme træets naturlige stivhed. De bærende celler i et stykke træ er konstrueret på en måde, der minder om armeret beton. Cellulosefibre virker som armeringsjern, der giver stor trækstyrke. Omkring dem sidder et lag af "cement" lavet af ma-terialet lignin, der er særdeles effektivt til at modstå pres. Når man skal bøje træ, bruger man varme til at blødgøre træet. Når temperaturen falder igen, stivner træet i den nye form. Denne fremgangsmåde ligger bag to af de tre teknikker. Ved såkaldt formspænd benytter man høj varme og stort tryk til at bøje træet. Denne teknik kan bukke tynde plader i flere retninger på én gang. En anden teknik benytter damp til at bøje træet. En tredje teknik – kaldet stukning – gør det muligt at bevare træet blødt ved lave temperaturer, så længe det er fugtigt. Træet varmes op, før det bliver presset fem pct. sammen i længderetningen. Behandlingen får de bløde træceller til at folde sammen som en harmonika.
Afsvedet træ bliver brugt som vedligeholdelsesfri facadebeklædning i Tyskland og i en ny renovering i Norge. Miljøproblemerne med imprægneret træ har fået arkitekter til at tage en ældgammel teknologi i brug: afsvidning af træ. I Tyskland har svenske Wingårdh Arkitektkontor beklædt besøgscenteret Müritzeum med 20. 000 løbende meter afsvedet lærketræ, og i Norge bliver afsvedet asp brugt på kontorbyggeri fra 1980'erne, der skal opgraderes til at være et plusenergihus. Det skriver Teknisk Ukeblad (TU). »Det skal jo være miljømæssigt rigtigt, så glasfacaderne - som bygningen oprindeligt havde - duer ikke. Malet eller bejdset træ er heller ikke godt, « forklarer seniorarkitekt Anders Nygaard fra den norske tegnestue Snøhetta. Kravet var, at facaden skulle være kulsort. Det bragte ham på sporet af en gammel teknik, afsvidning af træ, der kendes fra flere verdensdele. Teknisk Ukeblads artikel hævder, at teknologien har sine rødder i Japan. Men den har også været brugt både i Kina og Danmark, fortæller arkitekt Benny Jepsen til Ingeniøren.
»Der er produkter på markedet, som bliver varmebehandlet i stedet for at blive imprægneret. På den måde får man bugt med sukkerstofferne, men det kan være, at en brændt overflade beskytter træet bedre end opvarmningen alene. Det er et spørgsmål, jeg godt ville arbejde mere med. « I Norge ser seniorforsker Berit Time fra Sintef Byggeforsk ingen problemer med at bruge teknologien, selvom den ikke er så veldokumenteret som andre imprægneringsteknologier. »Hvis detaljerne er udført korrekt i et byggeri, der grundlæggende har høj kvalitet, så bør det gå godt. Jeg ser ingen andre ulemper end risikoen for, at det smitter af, « siger hun til TU.