Kognitiv Terapi Vrede
Vrede og aggression er to forskellige ting: Vrede betegner en af vores naurlige grundfølelser. Vi er alle født med evnen til at føle vrede, når vi oplever, at noget er uretfærdigt og noget ikke er i orden eller er udsat for provokation. Hvor ofte vi føler vrede afhænger af et sammenspil mellem arv og miljø, og uanset baggrunden, er vrede en problematisk tilstand, hvis den optræder til overmål. Aggression betegner ikke en følelse, men en væremåde. Aggression er en "lukket" reaktionsform, hvor man er opslugt af at forsvare sin position og nedkæmpe andres position, uden empati for andres synsvinkler. Der er mange mennesker, der har problemer med vrede, som ikke agerer aggressivt. At håndtere sin vrede og undgå at agere aggressivt vil uundgåeligt hæve ens livskvalitet. Denne udtalelse bunder i, at vrede og aggression oftest opstår i samspil med andre mennesker, og derfor problematiserer vores relationer til andre. Vi har begrænset mulighed for at styre, hvordan andre mennesker opfører sig, og for at undgå situationer, hvor vi risikerer at føle vrede, er det højst værdifuldt at kunne takle sin vrede.
Kognitiv terapi vredestein
Når du skal arbejde med dine tanker er det en god ide, at starte med et redskab som er meget håndgribeligt. Til dette formål kan du bruge den kognitive diamant, som er vist nederst. Ideen med den kognitive diamant er, at du skal nedskrive og score forskellige områder, som har at gøre med dine tanker. Der er fire områder, der skrives om; dine tanker, dine følelser, dine kropsfornemmelser og din adfærd. Du starter med, at skrive dine negative tanker ned i den øverste boks. Det er god ide, at tage en tanke ad gangen. Herefter scorer du tanken i procent (0-100), ud fra hvor meget du tror på, at det tanken siger er sandt. Du kan finde redskaber til at identificere dine negative tanker her, og finde viden om typiske negative tanke-kategorier her. Fx hvis din tanke er, "jeg er ikke god nok", skal du vurdere hvor meget du tror på, at du ikke er god nok. Lad os sige, at du fx tror, at det er 80% sandt, så skriver du 80 ud fra tanken, i den øverste boks. Derefter går du videre til den næste boks, Følelser.
Nogle kan dog opleve, at deres vrede har taget overhånd, på en sådan måde, at den påvirker deres livskvalitet og relationer til andre herunder både familie og kollegaer. Mange mennesker har ikke lært, hvordan man bliver vred på en god måde eller hvordan, man regulerer vreden, hvis den bliver for voldsom. Vanskelighed ved at regulere vrede er ofte tæt forbundet med skyld og skam både i forhold til at have følelsen, men særligt i relation til den adfærd, den kan fremprovokere, såsom raserianfald eller voldsom og uhensigtsmæssig adfærd. Behandling af Vrede Kognitiv Adfærdsterapi er forskningsmæssigt set effektiv til behandling af vredesproblematikker. Behandlingen indebærer, at du lærer at skelne mellem og forstår, hvornår din vrede er problematisk, og hvornår der er tale om en sund og brugbar følelse. Dette hjælper til at reducere følelsen af skam. Grundlæggende handler behandlingen om at blive bedre til selvregulering, så vreden håndteres i tide, inden den eskalerer. Selvregulering og vredeskontrol handler ikke om, at man aldrig må blive vred, men om at lære at håndtere udfordringer og løse problemer på en mere hensigtsmæssig måde.
Det kan fx være, at du går en tur. Du spiser måske noget usundt (hvis du kan finde det), du bliver siddende helt stille og gør intet, eller hvad det nu kan være. Du skal ikke score din adfærd, men blot skrive ned hvad du typisk gør. Efter du har nedskrevet hele forløbet med din tanke og hvad den gør ved dig, skal du udfordre tanken. Dette kan med fordel gøres ved brug af Nøglespørgsmål til at udfordre dine negative automatiske tanker, som du finder her. Kort sagt skal du udfordre din tanke ved, at prøve at finde argumenter for, at tanken måske ikke helt har ret, eller at den er for unuanceret. Det er ikke meningen, at du skal afvise tanken helt, men blot forsøge, at finde argumenter for, at det budskab den kommer med ikke er 100% sandt. Fx hvis vi tager samme tanke som før, "Jeg er ikke god nok", kunne den udfordres ved fx at tænke tilbage i dit liv og finde situationer hvor du faktisk var god nok. Den kan også udfordres ved, at se på selve tanken og begynde at skille den ad. Hvad menes der med ikke god nok?
Du træner for at mestre og forfølge dine værdier. Hvis du sover dårligt pga. tanker, stress, smerter kan det være en rigtig god ide, at undersøge hvad du gør for at falde til ro. Her kan den kognitive tilgang give dig ny viden, som du kan anvende fremadrettet for at hjælpe dig selv og forebygge. PRAKSIS Kitt Kongstad Psykoterapeut MPF Trivselskompagniet Svinget 9, 5500 Middelfart +45 28 77 27 76 Min praksis ligger i rolige omgivelser. Få en bedre søvn med kognitive metoder Søvn og hvile få en ny forståelse hvordan du ubevidst kommer til at vedligeholde tilstanden i stedet for at slappe af, finde ro og hvile. Jeg har i flere år arbejdet og undervist i Bedre søvn. Tanker – kan, skal, burde? Du kan træne dit bevidste nærvær. Du kan blive opmærksom på, at nu bekymrer du dig om noget du måske ikke kan ændre. Du tænker i for- og fremtid, istedet for at koncentrere dig om det du er igang med lige nu – i nutid. Du kan lære at realitets teste dine tanker. Det taler vi mere om det når du kommer.
For at høre mere om hvordan vi kan hjælpe med vrede og aggression, ring på 88 61 31 21 for en uforpligtende samtale med en af vores kognitive psykologer
- Lene Nystrøm løb med showet | BT Kendte - www.bt.dk
- Hvad er smba
- Kognitiv terapi - Bliv bevidst om dine tanker og vaner
- Kognitiv Klinik - Psykolog i Lyngby - Kognitiv Terapi
- Bedste bilspill ps3 review
- Jysk randers lucernevej
- Max møller horsens menu
- Kildevæld citron og ingefær forhandler
- Rust & vrede
- Kognitiv adfærdsterapi vrede
Har du svært ved at håndtere eller regulere din vrede? Påvirker din vredesproblematik dine nærmeste relationer på en uhensigtsmæssig måde? Hos Kognitiv Klinik tilbydes du et skræddersyet forløb med forskningsbaseret Kognitiv Adfærdsterapi, der er en effektiv og veldokumenteret behandlingsform. Læs mere om, hvordan vrede kan komme til udtryk, og hvordan du kan få hjælp af Aut. Psykolog Dorte Hellevang ved Kognitiv Klinik. Vrede er en af menneskets grundfølelser. Vrede har den funktion, at den hjælper os til at reagere, hvis vores grænser bliver overtrådt, hvis vi bliver krænket, svigtet eller man oplever at blive uretfærdigt behandlet. Vrede er et følelsesmæssigt og kropsligt signal om, at noget er galt og giver mulighed for, at man kan beskytte sig selv, håndtere en situation eller kommunikere til sin omverden, at der er noget, man ønsker ændret. Vrede er altså en hensigtsmæssig følelse i specifikke sammenhænge, samtidig med at den kan være uhensigtsmæssig og destruktiv i andre. Mange – både børn og voksne – oplever imidlertid vanskeligheder ved at regulere og håndtere deres vrede.
